Dette indlæg skal handle om noget så irriterende og alligevel almindeligt som hudorme. Det er et evigt tilbagevendende problem, og det er som om, du aldrig helt slipper af med dem. Men når du får en hudorm, hvad er det så egentligt, der sker? Hvad er det smarteste at gøre? Og hvordan slipper du af med dem på en hygiejnisk måde?
Følg med i hele artiklen, da vi har et super godt produktforslag nederst.
Hvorfor får vi hudorme?
Navnet i sig selv lyder slet ikke tiltrækkende. Og at have hudorme, og bumser, er heller ikke en tiltrækkende sag. Årsagen til at vi får de små fætre, er faktisk, at vores hud tilstoppes. Det er vores talgkirtel, som stopper til på grund af en for stor produktion af talg, der opstår på grund af forøget hormonproduktion. Og derfor, er det faktisk ofte hos det unge segment, at man ser mest uren hud. Dog kan faktorer som p-pillestop, graviditet og stress også påvirke hormonbalancen og dermed talgproduktionen.
En anden årsag er hygiejne. Hvis du ikke er god nok til at rense huden eller rense den ofte nok, bliver dine porrer nemmere stoppet til. Det kan være døde hudceller, som stopper porrerne, og dermed danner talg. Det kan også være, at du ikke er god nok til at fjerne din foundation, makeup, solcreme eller bruger for meget fugtighedscreme?
Det er godt med en god renserutine morgen og aften. Du kan evt. læse vores anmeldelse af Australian Bodycare. Produktet i dag er også fra selvsamme brand, da de bare har specialiseret sig i problemhud.
TIP: Du må heller ikke rense FOR meget, da det helt kan ødelægge talgproduktionen. Og du er nødt til at have noget talg, da det gør huden smidig og lækker. Find derfor en mellemvej, hvor du har en renserutine, men heller ikke scrubber huden helt ned og overrenser.
Må du fjerne dine hudorme?
Jf. en artikel hos Samvirke, så må du faktisk godt. Som Jørgen Esmann siger (speciallæge i hudsygdomme): “Hvis de popper ud uden problemer (må du godt). Men sidder de godt fast, så må man ikke trykke hårdt, for så er der risiko for at danne arvæv i ansigtshuden”.
Det du kan gøre, når du synes din hudorm er “moden” er jf. artiklen at forberede huden på, at nu skal de fjernes. Her damper du huden først, for det vil blødgøre talgen og åbne porrerne, og så bliver processen nemmere. Du kommer simpelthen kogende vand i et kar, holder ansigtet henover, og dækker med håndklæde. Efter 5-10 minutter på denne måde, så er du klar.
Hvilket værktøj skal du bruge? Vi tester en hudorme pincet. Og YES. Den er dælme effektiv.
Vi har været så heldige at få lov at teste en såkaldt Blakhead Remover – en hudorme pincet. Går også under navnet Komedonspyd.
Den som vi har testet er lavet i rustfrit stål. Den er super nem at håndtere og det yderste led på den, den lille “hage”, er super fin og meget skarp. Du bruger den ved, at din hudorm er moden – vi har testet den på de helt små urenheder, og der kan den ikke helt få fat. Der hvor den derimod er super GOD, er ved de hudorme, som er klar til at blive “poppet”.
Fordelen ved din hudorme pincet er, at du kan desinficere den før, under og efter brug, og på den måde, ved du, at du fjerner dine urenheder på en hygiejnisk måde. Det der kan få en hudorm til at udvikle sig til en bums er netop, hvis du begynder selv at prikke med egne fingre og på den måde tilfører endnu mere snavs og skidt. Faktisk bør du gør det til en rutine ALTID At bruge dette spyd, når du fjerner bumser.
PRAKSIS: Det er ikke særlig svært at bruge spyddet. Du holder den lige på din hudorm, og presser til udenom. Når den popper, kan du så presse til tættere på midten, og så får du det hele med ud.
- Sørg for lige at have en vatrondel eller vatpind klar til at fjerne urenhederne.
- Og tør så dit spyd af hver gang med desinfektion, så du er klar til at poppe den næste.
- Du skal ikke flytte bakterier rundt i dit ansigt. Så gå til “projektet” som en lille kemiker, som skal udføre sin mission med yderste forsigtighed 💉
Prisen er til at overkomme; Denne ligger på 99,95 kr. så du kan evt. købe den til beautysamlingen sammen med en række andre skønhedsprodukter fra Australian Bodycare.
Sidste tip – kan du helt undgå at få hudorme?
Som vi kan læse os frem til på redaktionen, så er hudorme hormonelt betinget. Derfor kan du ikke styre det i særlig høj grad. Dog kan det hjælpe på situationen, hvis du er god til at få lys og luft til huden. Kender du ikke det der med, at alle dine bumser på mystisk vis forsvinder på ferien i sydens sol? Og så kan du minimere dit stressniveau og spise sundt samt være aktiv. Ligesom så meget andet, gør din livsstil altid et eller andet – så du kan ligeså godt være god mod dig selv og din hud.
MGC Redaktionen
Hej kære læser på MyglamClub. Vi er Redaktionen og elsker beauty og beauty som VIRKER. Har du selv forslag til produkter, som du ikke kan leve uden, så tøv ikke med at skrive til os. Vi glæder os til at høre fra dig om et muligt samarbejde, eller blot hvis du skulle have nogle spørgsmål. Du er altid velkommen til at kommentere under vores indlæg herinde. Du kan fange os på vores mail: Info@myglamclub.dk.