I vores serie med #MGCbook, kan du læse interviews med helt almindelige kvinder, som deler ud af sine erfaringer med beauty og beautyprodukter – makeup, hudprodukter og hårprodukter. Det er os på redaktionen, Trine & Mette, som finder inspirerende kvinder i vores egen omgangskreds eller via Facebook, blogs og Instagram. Vil du gerne selv features i vores #MGCbook, så brug vores hashtag, og så skal vi nok finde frem til dig. Du kan også altid skrive ind til os på: Info@myglamclub.dk 

#MGCbook: Amanda W. Kongstad

Hvem er du – fortæl kort om dig selv, og hvad du laver til hverdag

Cand.mag. freelancer, blogger og berejst barn af verden. Beskæftiget som kommunikation og PR ansvarlig v. forfatter, foredragsholder & sexolog Jakob Olrik.

Er meget social og elsker cocktails, gode middage og sammenkomster med veninderne. Bruger desuden meget fritid på at rejse, en eventyrlyst, der nu (sommeren 2018), driver mig på roadtrip til USA.

Besidder desuden en utrolig stor interesse for litteratur, musik og ikke mindst shopping og mode.

Hvad er dit forhold til beauty og makeup?

Med en dedikeret (ihvertfald hvis du spørg min bankmand!) passion for fashion, er det kun naturligt, at interessen også falder på beauty og makeup, med alt hvad det indebærer. Selvom jeg har nogle faste skønhedsrutiner, holder jeg også meget af at prøve nye produkter, og forfalder (lidt for ofte) til impulskøb, der efter min erfaring, tit lover mere end de kan holde. Således ender jeg som regel med at vende retur til klassikerne, jeg ved virker for mig.

Jeg elsker alt ved makeup, der efter min mening er en af de fede ting ved at være kvinde. For mine veninder og jeg, er timerne op til en bytur, hvor vi hører høj musik, sipper cocktails og sammen gør os klar, et fast ritual, der ikke kan undværes.

Med årene er jeg begyndt at bruge mindre makeup og går i dag efter et mere naturel-look, end da jeg var yngre. Således er nudefarver blandt favoritten til hverdag. Skal der være fest, er jeg de senere år blevet glad for at eksperimentere med contour. Det er svært, men kan virkelig være flot.

Amanda W. Kongstad

Hvad er dine yndlingsprodukter?
(Vælg gerne en eller flere kategorier: makeup, hudprodukter og hårprodukter)

Som de fleste kvinder, har jeg naturligvis nogle specifikke produkter som skal forefindes i mit personlige skønhedskabinet.

Makeup

Max Factor Lasting Performance – Foundation

En gammel klassiker, som jeg igen og igen forfalder til. I mit skab har jeg et hav af foundations, også meget dyrere, og det er alligevel denne prisvenlige udgave, jeg vender tilbage til. Den er tyk i konsistens, dækker godt og efterlader et langstidsholdbart resultat med et mat finish. Alt efter sæson skifter jeg lidt i nuancer, men om sommeren foretrækker jeg et mere naturel og let look, og anvender derfor ofte en bb creme eller slet intet i stedet.

Tromborg Mineral Foundation – Pudder

Som det er tilfældet med min foundation, er også Tromborgs mineral pudder fast inventar i beautyboksen. Og en uundværlig en af slagsen. Den skaber en fin overflade, der ikke får huden til at se sminket ud, og så er den er nem at bruge. Efter min erfaring passer pudderen til alle hudtyper, og jeg har ofte, med stor succes, anbefalet den til veninder. Desuden er den ikke tilsat parfume eller kunstig farve, og indeholder solfilter faktor 15.

Hudprodukter

CLEAN – Skin

Selvom jeg kun har kendt denne parfume i et par år, blev den ret hurtigt min favorit (vidner tre brugte flakoner vidst om!). Når det kommer til dufte, er vi ret individuelle. Jeg bryder mig ikke om tunge dufte, men er mere til de lette, friske, frugt og slik-agtige.

CLEANS Skin har en frisk og cremet duft, med strejf af moskus, som jeg virkelig elsker (og som har høstet utrolig mange komplimenter på vejen).

Avéne – Antiage øjencreme

Jeg bruger øjencreme hver dag, morgen og aften. Et beauty-tip man efter min mening ikke kan påbegynde for tidligt. Huden omkring øjnene er så sart og fin, og noget af det første i ansigtet, der viser aldringstegn. Jeg har forsøgt med mange forskellige mærker, før jeg fandt frem til den, der fungerede for mig. Cremen virker lindrende, plejende og fugtgivende og er desuden uden parfume og parabener.

Kiehl’s Creme de Corps- Bodycreme

En helt fantastisk bodycreme, jeg har brugt i årevis. Den er utrolig fugtgivende og har en lækker, cremet konsistens – ikke for tynd og ikke for fed. Cremen er sammensat af ingredienser som karitasmør, olivenfrugt, mandel og abrikos, hvor lækkert lyder det lige? Den snupper tørhed og efterlader huden silkeblød, men aldrig fedtet, da den absorberer hurtigt. Et MUST-HAVE.

Hvilket produkt vil du UDEN TVIVL anbefale til din bedste veninde?

Kiehl’s Creme de Corps – Bodycreme

Her til slut – har du et ultimativt beautytip, som du gerne vil give videre?

Jeg har altid være glad for sol og varme, hvilket desværre begynder at afspejle sig i ansigtet, både med aldringstegn, men også pigmentering (som jeg ved mange kvinder døjer med). Derfor er min første prioritering hver morgen nu blevet, solcreme i ansigtet. Jeg køber den stribede ansigtssolcreme i Matas med faktor 50, og kan uden problemer lægge makeup oven på efterfølgende.

Matas Silica +

Efter jeg begyndte at spise Silica-vitaminer dagligt, er der sket underværker for mine negle, som aldrig har været bedre! De gror super hurtigt, er tykke og stærke og ser generelt sunde og velplejede ud. Et fantastisk produkt.

/Amanda W. Kongstad

Amanda W. Kongstad

Forrige indlægHvilken farve læbestift skal man vælge?
Næste indlæg#MGCmakeup: Trine Engelund
Hej kære læser på MyglamClub. Vi er Redaktionen og elsker beauty og beauty som VIRKER. Har du selv forslag til produkter, som du ikke kan leve uden, så tøv ikke med at skrive til os. Vi glæder os til at høre fra dig om et muligt samarbejde, eller blot hvis du skulle have nogle spørgsmål. Du er altid velkommen til at kommentere under vores indlæg herinde. Du kan fange os på vores mail: Info@myglamclub.dk.

Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/myglamclub.dk/public_html/wp-content/themes/Newspaper/includes/wp_booster/td_block.php on line 352

EFTERLAD EN KOMMENTAR