I vores serie med #MGCbook, kan du læse interviews med helt almindelige kvinder, som deler ud af sine erfaringer med beauty og beautyprodukter – makeup, hudprodukter og hårprodukter. Det er os på redaktionen, Trine & Mette, som finder inspirerende kvinder i vores egen omgangskreds eller via Facebook, blogs og Instagram. Vil du gerne selv features i vores #MGCbook, så brug vores hashtag, og så skal vi nok finde frem til dig. Du kan også altid skrive ind til os på: Info@myglamclub.dk 

*Dette indlæg indeholder reklamelinks*

MyGlamClub – #MGC

INSTA: @myglamclub

FB: @myglamclub

Følg denne #MGCbook-influencer på de sociale medier

INSTA: @saraelkh_

#MGCbook: Sara El-Khatib

Hvem er du – fortæl kort om dig selv, og hvad du laver til hverdag

Jeg hedder Sara El-Khatib, og til hverdag går jeg i skole, arbejder og interesserer mig meget for skønhed og makeup. Og dermed går jeg meget op i forskellige teknikker og brands. Jeg bruger en del tid på at eksperimentere med fremgangsmåder og farver, både på mig selv, men også på andre.

Hvad er dit forhold til beauty og makeup?

Mit forhold til beauty og makeup er faktisk noget, som jeg opdagede for ca. 2 år siden. Før det, var jeg meget glad for at male på lærreder, men kunsten ændrede sig hurtigt til at være på mit ansigt. I april 2018 var jeg i London, hvor jeg deltog i Mario Dedivanovic’s Masterclass. Det har været en drøm at møde ham i lang tid, så jeg føler mig meget blessed over at få denne mulighed, takket være min familie.

Hvad er dine yndlingsprodukter?
(Vælg gerne en eller flere kategorier: makeup, hudprodukter og hårprodukter)
Makeup

Mit all time favorit makeup produkt er helt klart Maybelline’s Instant Anti-Age concealer. Den er en god drugstore concealer, som er medium til full coverage. Den er cremet og hydrerende, hvilket resulterer i, at den ikke føles tør under øjnene. Jeg bruger den også til at forme mine bryn efter at have fyldt dem ind.

Hudprodukter

Mit favorit hudplejeprodukt er Kiehl´s Ultra Facial Cream. Den giver en meget flot base, og jeg oplever ingen problemer med hudirritation eller rødme. Den holder min hud hydreret, og man behøver ikke bruge meget. Cremen har ikke en stærk duft, så jeg anbefaler den helt klart til alle hudtyper.

Hvilket produkt vil du UDEN TVIVL anbefale til din bedste veninde

Jeg vil uden tvivl anbefale Morphe X Jaclyn Hills The Jaclyn Hill Palette. Selv hvis man ikke er typen, der bruger særligt mange øjenskygger, er denne palette god, da den indeholder de fleste farver man har brug for. Fra de matte transitionsfarver, til de shimmery champagne farver, til de rød/brunlige outercrease farver.

Her til slut – har du et ultimativt beautytip, som du gerne vil give videre?

Et ultimativt beautytip vil helt klart være, at man ALDRIG skal sove med makeup på. Jeg ved ikke hvor mange gange, jeg har sagt det, men det er simpelthen SÅ vigtigt. At sove med makeup på, kan resultere i fx tør hud, rødme, irritation, infektion og rynker – og det gør, at makeuppen i den grad ikke ser pæn ud på huden.

Sara El-Khatib

Sara El-Khatib

Sara El-Khatib

Sara El-Khatib

Sara El-Khatib

*Dette indlæg indeholder reklamelinks*

DEL
Tidligere artikelMGCbook #7: Thea Koldkjaer
Næste artikelMGCbook #9: Anna Kroier
Hej kære læser på MyglamClub - #MGC. De indlæg, som du finder under "Redaktionen" er skrevet, og sat op af, Trine eller Mette - som ejer og driver MGC. Hvis du har spørgsmål, så skriv enten til: Mette@memamedia.dk eller Trine@memamedia.dk. Husk at mærke din mail med "MGC". Vi glæder os til at høre fra dig om et muligt samarbejde, eller blot hvis du skulle have nogle spørgsmål. Du er altid velkommen til at kommentere under vores indlæg herinde på MGC - MyglamClub!

Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/myglamclub.dk/public_html/wp-content/themes/Newspaper/includes/wp_booster/td_block.php on line 352

EFTERLAD ET SVAR