I vores serie med #MGCbook, kan du læse interviews med helt almindelige kvinder, som deler ud af sine bedste beautytips – makeup, hudpleje og hårpleje. Det er os på redaktionen, Trine & Mette, som finder inspirerende kvinder i vores egen omgangskreds eller via Facebook, blogs og Instagram. Vil du gerne selv features i vores #MGCbook, så skriv ind til os på: Info@myglamclub.dk. I dette interview skal du møde Trine Engelund, som faktisk var med til at starte Myglamclub. Læs hendes meget dybdegående interview – for Trine Engelund er en super nørdet beautyfan og har nogle helt specifikke hudplejeprodukter, som hun SVÆRGER til.

#MGCbook: Trine Engelund

MGC: Hvem er du – fortæl lidt om dig selv, dit liv og forhold til skønhed

Mit navn er Trine Engelund, og jeg er den anden halvdel af siden, som jeg driver sammen med Mette. Derfor er vi begge halvt selvstændige, men vi har også en hel del andre ting ved siden af. Mange af vores andre interesser har måske netop dannet grundlag for, hvorfor vi har startet hjemmesiderne, der ligger under her. Jeg er 21 år gammel, og repræsenterer dermed den yngre del af tyverne. Jeg er studerende indenfor biomedicin, og som halvt selvstændig – så er det ikke altid, der er mange penge at gøre godt med. En af de mange visioner, jeg dermed har for MGC, er netop at skabe et sted med gode anmeldelser om ærlige produkter, som også er til at betale. Her kan vi hjælpe hinanden til at finde det bedste til os selv, og det bedste til prisen.

Hvad er dit forhold til beauty og makeup?

En af dem bunder også ud i min store kærlighed for makeup. Jeg har altid elsket at udfordre mig selv kreativt med makeup. Men det var absolut ikke nemt at komme igang med det, eller overhovedet at vide, hvad jeg skulle gøre med de forskellige ting. Og hvad der var godt at have?

Derfor håber jeg på at MGC bliver et sted, der kan hjælpe med at give den information ud til unge kvinder, som måske har den samme lyst til at udfolde sig kreativt igennem makeup. Jeg håber derfor på at kunne lave en masse små beautyvideoer til dig, som kan give et indblik i, hvordan du nemt kan lære at lægge fantastisk makeup.

Derudover så går jeg rigtig meget op i min skønhedsrutine. Men på en sådan måde, at det helst skal gå lidt hurtigt, og det skal effektivt pleje min hud. Jeg ved at så mange unge mennesker på min alder enten ikke har råd til de dyre hudprodukter. Eller også ved de overhovedet ikke hvad de skal bruge. Jeg er faktisk en af de eneste jeg kender, som virkelig har en her rutine. Og det er jo netop så vigtigt at pleje huden, selv i vores alder! Så jeg håber på også at kunne dele mine tips til en effektiv og god løsning, til at pleje vores hud allerede i en ung alder. Og så vil jeg ikke lyve, og sige, at jeg ikke har en enorm forkærlighed for ansigtsmasker.

Hvad er dine yndlingsprodukter?

Makeup

På trods af at jeg er en stor fan af makeup, så bruger jeg faktisk ikke særligt meget af det. Mest fordi at meget af det er dyrt. Men jeg går faktisk ikke med særlig meget makeup til hverdag, og ofte har jeg overhovedet ikke noget på. Jeg har mange veninder der ofte er overraskede over at se mig uden makeup. Men for mig, så er makeup en ekstra ting og noget jeg elsker at udfolde mig med. Det skal ikke bare være en nødvendighed, jeg klasker i hovedet hver morgen, for at stimulere min selvtillid. Jo, jeg føler mig da langt flottere og bedre tilpas med makeup i ansigtet. Men det kan jeg egentligt godt lide at gemme til dage, hvor jeg gerne vil gøre lidt ekstra ud af mig selv. I min hverdag har jeg ofte virkelig travlt, og derfor har jeg en ret naturlig makeup rutine!

Min favorit mascara 👀💕

Det er pt den helt nye mascara fra Benefit Cosmetics – BAD girl bang. Jeg har for ikke så lang tid siden anskaffet mig denne. Og den giver fantastisk lange vipper på under 10 sekunder. Den er ekstremt hurtig at tage på, og giver ufatteligt flotte vipper. Det eneste minus jeg har, er at den er ret svær at tage af om aftenen. Og det er jeg ofte ikke så stor fan af. Men fordi den er så hurtig at påføre – så overlever jeg det nok.

Min favorit til øjenbrynene! 🌸

Til hverdag tegner jeg egentligt også mine bryn op. Det er en ret ny trend indenfor de sidste få år, men jeg er blevet stor fan af det. Hvis jeg skal spare tid er det dog dette jeg skærer væk. Men jeg er stor fan af det, netop fordi jeg synes det definere mit ansigt på en helt ny måde. Her vinder Benefit Cosmetics igen, og deres Ka-brow! creme-gel brow. Det er utroligt nemt at bruge, og alsidigt idet du kan få definerede eller naturlige bryn. Hvis du ikke har prøvet at tegne dine bryn op før, kan det nok være en god ide at se et tutorial først!

Min favorit læbestift 💄

Min favorit til læberne er klar alle Mac læbestifter. Jeg er stor fan af de “gammeldags” læbestifter, som de bliver kaldt nu. Lige nu er liquid lipsticks det vilde, men jeg er altså større fan af de almindelige. Mac læbestifter koster lidt, men de dufter fantastisk, holder længe – og så er de ufatteligt flotte! Klart en vinder for mig.

Jeg har så mange beautyprodukter jeg elsker og masser af gode tips og tricks, jeg nok skal dele med jer her på MGC!

Hudprodukter

Min hudpleje rutine kunne jeg skrive langt og længe om. Men alle detaljerne gemmer jeg til et dedikeret indlæg her på MGC! Men produkterne jeg bruger er stort set alle sammen fra mærket Danish Skincare. Jeg har anmeldt produkterne og du kan læse anmeldelsen lige her: Danish Skin Care Anmeldelse. Uden at sige for meget, så har produkterne gjort underværker for mig! Der er tre hurtige steps om aftenen, og to hurtige om morgenen (som jeg ikke altid får gjort dog!). Men det fungerer super godt for mig, er hurtigt og så gør det fantastiske ting for min hud. Prisen er dog ikke så rar, da det er et ret dyrt mærke. Men jeg valgte hurtigt, at det var det værd at bruge på min hud.

Masser af fugt

Noget jeg har lært om min egen hud efterhånden, har været at min hud faktisk skal have masser af fugt. Jeg har en kombineret hud, som kan være olieret i T-zonen og tør rundt omkring. Men hvad jeg også har lært er, at vi skal huske hele kroppen og ikke bare huden i ansigtet. For at holde min hud fugtig bruger jeg en fugtighedscreme fra Bioterm, men jeg må indrømme at jeg stadig er på jagt efter min favorit i denne kategori. Men jeg kan dog se på min hud, hvor meget flottere den bliver når jeg husker at bruge fugtighedscreme hele kroppen rundt.

Trine Engelund

Hvilket produkt vil du UDEN TVIVL anbefale til din bedste veninde

Jeg tror at jeg helt uforbeholdent vil anbefale en tørshampoo til min bedste veninde. Det er simpelthen noget af det mest fantastiske, jeg har prøvet! I en travl hverdag er det mega irriterende at gå rundt med fedtet hår. En tørshampoo i tasken gør simpelthen underværker! Batiste tørshampoo til blondiner er klart min favorit, og jeg bruger den altid når jeg har krise over mit hår. Så til min bedste veninde vil jeg klart anbefale at anskaffe sig en tørshampoo!

Her til slut – har du et ultimativt beautytip, som du gerne vil give videre?

Det bedste råd jeg kan give er at sørge for at din base er i orden, når du skal lægge makeup oven på. Lækker hud gør bare at alting ser så meget pænere ud. Sørg for at give din hud masser af fugt og pleje. Og husk altid solcreme om sommeren! Ved at sørge for at fugte og blidt skrubbe døde hudceller væk, lover jeg dig at alle produkter ligger meget pænere på din hud efterfølgende.


Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/myglamclub.dk/public_html/wp-content/themes/Newspaper/includes/wp_booster/td_block.php on line 352

1 KOMMENTAR

EFTERLAD EN KOMMENTAR