Hold da op, så ramte sommeren hårdt hva’?
Jeg ved ikke med jer, men jeg har det kamp varmt for tiden. Derfor holder jeg makeup’en i hverdagen til et minimum. Jeg vil se frisk og lækker ud, men jeg orker ærlig talt ikke at have en hel maske i hovedet, for jeg sveder det alligevel bare af. Looket her tager mig kun 10 minutter, hvilket passer perfekt til mig når jeg har travlt om morgenen. Så her får I mit hverdagslook!

Mit naturlige og sommerlige hverdagslook!

S.U. Venlig
Som studerende ved jeg hvor dyrt makeup kan være, og selvom jeg elsker luksus produkter er jeg bestemt ikke nogen skønhedssnob. Derfor er alle de her produkter, jeg bruger til det looket, i en prisklasse hvor de fleste kan følge med.

hverdagslook
‘Au Natural’
1) Pudderdåsernes Alt I En Beskyttelse
Okay okay, det her produkt er ikke ligefrem billigt, sorry! Det koster 215 kroner, men tit har både magasin og matas tilbud på Pudderdåsernes produkter, og jeg vil meget gerne give en virkelig varm anbefaling af denne farvede dagcreme/primer som indeholder SPF40, Vitamin C og hyaluronsyre. Den perfekte base for en let makeup og du får makeup og hudpleje i ét produkt.
2) Maybelline Instant Anti-Age Erase Concealer
Jeg synes hurtigt foundation bliver “tungt”, så derfor nøjes jeg med concealer til hverdag. Jeg dupper lidt på under øjnene, rundt om næsen og lidt på hagen og blender det ud med mine fingre. En hurtig og nem måde at se lidt friskere ud.
3) Wet n’ Wild Photo Focus Pressed Powder
Det her er altså en suuuuper lækker pudder hvis man er ude efter en let makeup. Den er ikke tung, den er ikke vildt matterende og den føles rigtig lækker på huden. Jeg bruger den blot til at sætte concealeren de steder jeg brugte den. Hvis du har tendens til at fedte meget i huden i løbet af dagen, kan det godt være du skal bruge en lidt mere hardcore pudder.
4) L’oreal Brow Artist Plumber
Okay, så jeg er heldig fra naturens side af med mine bryn. Jeg synes ikke selv jeg behøver mere end denne lækre bryn gel fra L’oreal. Det tager 2 minutter også sidder min bryn som de skal resten af dagen + det er en farvet gel så man får lige lidt mere markering end med en gennemsigtig gel. Smart!
5) Wet n’ Wild Color Icon Bronzer ‘Bikini Contest’
Jeg elsker en god bronzer til at give noget hurtig farve. Jeg bruger ALTID solcreme i ansigtet året rundt, så mit ansigt er selvsagt noget blegere end resten af min krop, derfor gør en bronzer bare en kæmpe forskel for mig. Denne bronzer er ikke mat, men giver en smule glød på en lækker naturlig måde. Den findes også en lysere nuance hvis du synes denne bliver en tand for mørk til dig. Jeg lægger den blot på tindingerne, henover kindben og kinden, lidt på næsen og lidt på hagen.
6) Sleek Blush ‘Life’s a Peach’
Mat blush i en lækker ferskenfarve. Den ser mere krads ud i indpakningen end den er på huden, men det er ret pigmenteret så brug en let hånd! Hvis du er så heldig at have naturlige rosenrøde kinder kan du nemt springe dette trin over, blush gør bare en kæmpe forskel for mig. Et let dab af farve på æblekinder and you’re good to go.
7) Revolution Vivid Baked Highlighter ‘Peach Lights’
Revolution hed tidligere ‘Makeup Revolution’. Hvorfor de har skiftet navn ved jeg ikke, men denne highlighter er heldigvis stadig ligeså god som den plejer. Et lækkert produkt der ligger jævnt på huden og reflekterer ferskent og lyserødt. Super fint og diskret. Den kan også bygges op til ekstrem glow, men det holder jeg til festerne. Jeg holder placeringen på kindbenene og lidt i øjenkrogen, for jeg ved der tilkommer mere ‘glow’ i løbet af dagen når jeg begynder at svede lidt, yummy!
8) Max Factor Mascara Masterpiece Max
Det var mange M’er! Jeg elsker Max Factor’s mascaraer, jeg har endnu ikke prøvet en fra dem som ikke har givet mig lækre bambi vipper. Denne her har en plastikbørster som giver god separation og volumen. Lækkert lækkert. Og jeg har i hvert fald ikke oplevet af den har drysset eller klattet i løbet af dagen, win!
9) NYX Cosmetics Butter Gloss ‘Maple Blondie’
Okay, jeg ved godt at alle stadig er på “liquid lipstick”-crazen, men jeg elsker altså en god gloss. Det er så low-maintenance fordi man ikke behøver et spejl for at påføre det, og den forsvinder på en pæn på i løbet af dagen, så man ikke render rundt med en ring af left-over læbestift. Jeg ved godt det ikke holder så længe, men jeg har ikke noget imod at lægge en ny omgang. Disse glosses fra NYX er mine yndlings og denne farve er så fin og sommerfrisk!
hverdagslook
’10 minutter & 9 produkter senere’

Puha det var et langt indlæg, men jeg lover jer makeup’en er hurtig!
Hashtag gerne #mgc og @missgreyclub på instagram og vis os dit sommerlook eller hverdagslook.

Ciao bellas
Laura

DEL
Tidligere artikelMGCbook #3: Amanda W. Kongstad
Næste artikel#MGCmakeup: Trine Engelund
Mit navn er Laura, og jeg er en 23-årig selvlært makeup-artist. Min daglige gang har jeg dog på Odense Universitetshospital, hvor jeg læser til læge. Jeg har en kæmpe passion for makeup og skønhed, og en enorm stor viden indenfor området, både applikationsteknikker og æstestik, men også viden om ingredienser og produktion af makeup og hudpleje. I kan derfor forvente grundige anmeldelser fra min side. Udover skønhed går jeg meget op i træning og sundhed, og træner polefitness og poledance 5-6 gange i ugen. Min første prioritet er klart make-up. Dog er jeg samtidig en kæmpe hudplejenørd, hvilket mest kommer sig af den viden jeg har fået igennem min uddannelse - det har i hvert fald gjort, at jeg har fokus på effektiv og simpel hudpleje med virksomme ingredienser.

Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/myglamclub.dk/public_html/wp-content/themes/Newspaper/includes/wp_booster/td_block.php on line 352

EFTERLAD ET SVAR