Jaclyn Hill er en Youtube favorit, som de fleste, der interesserer sig for makeup, kender til.

Hun har i en alder af 27 (og næsten 5millioner abonnenter på Youtube), allerede skabt et navn for sig selv. Hun har i samarbejde med forskellige mærker, som for eksempel Morphe Cosmetics og Becca Cosmetics, selv udgivet make up, henholdsvis en øjenskygge palette og en highlighter. Jaclyn Hill er kendt for sin glødende hud, og dramatisk varmtonede smokey eyes og sit smittende energiske  humør.

Jaclyn Hill har i lang tid, været stor fan af Morphe Cosmetics, og det kommer derfor, for de fleste, ikke som en overraskelse, at hun sammen med Morphe Cosmetics, har produceret en øjenskygge palette, der har hævet standarten for fremtidige øjenskygge paletter. Resultatet heraf blev altså Morphe X Jaclyn Hill Palette.

Kvalitet på bugdet

Hvem har sagt at god makeup skal være dyrt? I hvert fald ikke Morphe Cosmetics, der har gjort det en dyd, at levere kvalitets makeup til lave priser. Med Morphe X Jaclyn Hill Palette får du 35 forskellige øjenskygger til en pris på 314,35 på Uk.Morphe.com, og 328,30Kr. på Beautybay.com.

I paletten finder du glimmer, glitter og matte øjenskygger, der sikre dig, at du kan bruge den til hverdag, fest og alt der i mellem.

Morphe X Jaclyn Hill Palette

KØB OGSÅ: Bare Minerals Bare Sensuals 14 Rose-Inspired Eyeshadows

Morphe X Jaclyn Hill Palette – er den prisen værd?

Indpakningen

Selve paletten er lavet af hvidt pap, med ‘The Jaclyn Hill Palette’ skrevet med stor sølvskinnede skrift, plastret ud over paletten. Jeg elsker denne indpakning. Den er elegant og stilfuld, i modsætning til Morphes andre paletter. Den er Audien blandt Toyotaerne. For mit vedkommende, får paletten ekstra point for flot indpakning, da Morphes andre paletter, ligner nogle man ville finde hos en knapt så succesfuldt firma, men det er selvfølgelig kun én persons mening. Med paletten følger en plastik seddel lagt over farverne, der fortæller dig farvernes navne. Navne som Jaclyn Hill, selvfølgelig selv er kommet med.

Men fordi ting bliver væk, har Morphe belejligt sat et link ind på deres hjemmeside, i PDF format, hvor du altid kan gå ind og finde navnene, skulle sedlen blive væk.

Øjenskyggerne

Inden i er Morphe X Jaclyn Hill paletten et syn for guder. Du kan godt huske på film, når hovedpersonen finder skatten ikke? Åbner låget, og guldet skinner op på ansigtet? Ja, sådan føltes lidt, da jeg første gang åbnede paletten. Jeg forventede lidt at konfettien ville falde om mig, men nu lever vi i den virkelig verden, og ikke en en tegneserie. Uheldigvis.

Selvom konfettien ikke sprang mig om ørerne, hvilket var lidt skuffende, opvejede farveopsætningen for det.

Æstetik

I øverste venstre hjørne finder du de mere naturlige brune farver. Farverne kan bruges separat, til at give en mere naturligt look, men de kan selvfølgelig også bruges sammen med de mere farverige øjenskygger i paletten. I øverste højre hjørne er de mere lyserøde, og røde farver. Med disse farver

kan du skabe et meget naturligt look, men du kan også sagtens skabe et mere dramatisk look á la Jaclyn Hill. I nederste venstre hjørne finder du farvebomberne. Lilla, blå, tyrkis og grøn. Det er her du virkelig kan lege med farverne, og skabe et farverigt look, men du kan også bruge dem sparsommeligt, og tilføje en lille smule farve til at naturligt look. I nederste højre hjørne, finder du alle de mørke farver. Det er de farver, jeg selv ville bruge, til at give mine øjne dimension, og derved få mine øjne til at se større ud, end de i virkeligheden er.

LÆS OGSÅ: Huda Beauty Desert Dusk Palette

En helt fantastisk palette! Men..?

Selve kvaliteten på farverne er fantastisk. De er cremede, pigmenterede og lægger sig på øjenlåget som en drøm. Jeg har aldrig brugt øjenskygger der tager så kort tid, at få til at se godt ud. Man kan på ingen tid, skabe et look der ser naturlig og smukt ud. De mørke farver, skal man selvfølgelig bruge lidt længere tid på, men det er jo trods alt meget normalt.

Den eneste farve jeg er lidt skeptisk med, er  Twerk, den mørkeblå farve i nederste venstre hjørne. Jeg ville gerne have den til at have lidt mere glitter i, men igen, det er jo bare én persons mening. Jeg har ikke noget dårligt at sige om paletten, og jeg håber at I derude, deler min begejstring for Morphe X Jaclyn Hill Palette!

Det var alt for denne gang.

Tusind tak fordi i læser med.

De bedste hilsner

Anna

SHARE
Previous articleFredagsfif: Lav din egen lipscrub!
Next articleGuide: Sådan får du babybløde ben!
Mit navn er Anna, og jeg er en 20-årig pige, med en en stærk make-up passion. Til daglig arbejder jeg med børn, hvilket er en stor glæde. På længere sigt, er det en drøm at tage en uddannelse inden for Make-up, hår og hudpleje. Siden jeg var en lille pige, har make-up atid interesseret mig, og jeg har brugt endeløse timer på, at lægge min egen make-up. Da jeg som 11-årig, fik min første røde læbestift, var der ingen vej tilbage. Udover make-up er hudpleje også en vigtig ting for mig og jeg går derfor aldrig efter mindre end det bedste. Huden er altid det bedste sted at starte, hvis man vil have en god make-up. Mine anmeldelser kan du altid forvente er ærlige og fra egne erfaringer.

Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/myglamclub.dk/public_html/wp-content/themes/Newspaper/includes/wp_booster/td_block.php on line 352

LEAVE A REPLY