*Indeholder reklamelinks*

Så er vi kommet til endnu en håndgribelig guide her hos MGC. Og du er nok ikke havnet på siden fordi at du dufter af blomster under armene? Nej, du har nok også oplevet problemer med svedlugt uanset om du er ude at gå en tur, shopper, er på arbejde eller til sport. Det er meget normalt at kunne lugte af sved under fysisk aktivitet – men der hvor det bliver rigtig træls, er når vi oplever det i hverdagen… og endnu værre; på jobbet. Så lad os komme i gang med at undersøge emnet.

Derfor kæmper du med svedlugt

Før vi kommer med nogle konkrete råd, så lad os tale kort om, hvorfor du kan komme til at lugte af sved – også selvom, at du mener, at din hygiejne er rigtig god.

Sved lugter ikke i sig selv

Det betyder altså, at der skal ske noget før sveden begynder at lugte. Sved er faktisk bare proteiner og vand – og de produceres i vores svedkirtler. Der hvor de kan begynde at lugte, er når de bakterier, som vi alle sammen har helt naturligt i tøjet og på huden, starter med at nedbryde svedens proteiner og dermed danner affaldsstoffer. Det er altså bakterierne, der allerede er til stede på vores hud, der nedbryder disse stoffer og producerer en lugt, der kan variere fra person til person.

Der er selvfølgelig noget som gør, at nogle så sveder mere end andre, hvis vi taler mængde. Jo mere du vejer, jo mere sveder du. Derudover sveder mænd mere end kvinder og så vil varme og stressede situationer fremprovokere mere sved og dermed lugt.

Der er mange myter om sved

Faktisk har Bente Klarlund givet nogle super gode råd i artiklen her hos DR: “Derfor lugter vores sved meget forskelligt”. Nogle af myterne er b.la. at vi ikke kan svede vores affaldsstoffer ud. Dette er en almindelig misforståelse. Mens sveden indeholder nogle toksiner, såsom tungmetaller, udskilles de primært gennem urinen og afføringen. Derudover er det heller ikke sådan, at du forbrænder mere, jo mere du sveder. Det er rigtigt nok, at veltrænede personer kan være bedre til at svede, men det forbrænder ikke alle dine kilo væk – nej, der skal du nok bare indstille dig på at gøre det hårde arbejde.

3 nemme råd til at komme svedlugt til livs

1. Den gode hygiejne er selvfølgelig vejen frem

For at undgå svedlugt er det selvfølgelig vigtigt, at du sørger for at have en god basis hygiejne. Sørg for at vaske dig ordentligt og komme i bad – gerne hurtigt efter en træning. Du kan faktisk også undgå svedlugt ved at sørge for at barbere dig under armene (dette er selvfølgelig mest oplagt for kvinder).

2. Svedlugt kan sidde i tøjet – og handler om dit tøjvalg

Derudover så få vasket dit tøj ordentligt. Sveden kan nemlig også sætte sig i tøjet. Så selvom tøjet lugter ganske lidt af sved efter en arbejdsdag, så overvej at vaske det alligevel. Sportstøj bør vaskes grundigt efter hver gang det bruges. Jo længere du venter, jo mere lugter det af sved. Gør det evt. til en vane lige at gå dit tøjskab igennem for svedlugt engang imellem – få evt. din partner til det, da du måske ikke selv kan lugte det (man vænner sig hurtigt til sin egen svedlugt og især hvis den er mild).

Der er nogle meget konkrete husråd mod svedlugten og her kommer nogle af dem (husk lige at tjek om tøjet kan tåle det).

  1. Vand og eddike: 1 time i blød med ligedele vand og klar eddike. Herefter vaskes tøjet på det antal grader, som man skal. 
  2. Vand og salmiakspiritus: 2 timer i en blanding af 1 liter vand + 2 spsk. salmiakspiritus. Skyl det herefter grundigt før du vasker det.
  3. Vand og rodalon: 1 deciliter rodalon og 9 deciliter vand. Lad tøjet ligge i blød i blandingen i en halv time, hvorefter det vaskes efter normal anvisning.
  4. Hæng tøjet til udluftning: Ja, dette er mere til tøj, som lugter lidt af sved. F.eks. dit arbejdstøj (blazer, silkesjorte mm.) skal du endelig hænge ud i den friske luft. Gør det til en god vane for at tage lugten inden den bliver for slem. 

3. Brug en effektiv antiperspirant mod svedlugt

Her kommer nok det nemmeste råd og quick fix: Nemlig en god antispirant. For os her på redaktionen er det meget vigtigt at vi kun anbefaler produkter, som vi tror på virker. Derfor kan du læse vores super gode guide: Antispirant til kvinder: De bedste i test (2023). I selve guiden har vi kun fundet 3 super gode anbefalinger for ikke at skabe forvirring. For i virkeligheden har du kun brug for 1 der virker – og så er det bare at have et godt lager.

Grunden til at en antiperspirant, og ikke en deodorant, er vores anbefalinger, er, at en deodorant er god til at tilføre duft til huden mens antispiranter hjælper med at reducere svedproduktionen ved at blokere svedkirtlerne midlertidigt. Antiperspiranter indeholder normalt et aktivt ingrediens som aluminiumsalte, som danner en gel-lignende stof, der kan blokere svedkanalerne og reducere mængden af sved, der frigives på huden.

Det er vigtigt at bemærke, at mens antiperspiranter kan hjælpe med at reducere svedproduktionen, så er det normalt ikke muligt at stoppe svedproduktionen helt. Derudover kan nogle mennesker opleve bivirkninger som irritation eller udslæt fra brug af antiperspiranter, og det er derfor vigtigt at vælge en antiperspirant, der passer til din hudtype og begrænse brugen, hvis du oplever ubehag eller irritation.

De sidste fun facts og små råd mod svedlugt

Du er nu kommet igennem vores 3 konkrete råd: God basis hygiejne, hold styr på dit tøj og endelig så forebyg via en god antispirant. Slutteligt kommer der lige her nogle små tips, som du også kan tage med dig i kampen mod svedlugten.

  • Brug åndbart materiale – både det du går i men også dit sengetøj (syntetisk er skidt)
  • Bær gerne løstsiddende tøj, hvis muligt – det hjælper også ift. varmen
  • Hold dig afkølet så vidt som muligt (udluftning på kontor, undgå direkte sol mm.)
  • Prøv at minimer og undgå kaffe, krydret mad og alkohol
  • Hvis du skal under pres (vigtige møder) så prøv med sweat pads (se herunder)

Sweat pads mod svedlugt

Sweat pads er små engangsabsorberende puder, der er designet til at holde sved under armene væk fra tøjet. De fungerer som et ekstra lag mellem armhulen og tøjet og kan hjælpe med at forhindre svedpletter og svedlugt på tøjet.

Sweat pads kan bruges af mennesker, der sveder meget eller oplever overdreven sved under armene, og de kan også være nyttige for personer, der har en tendens til at svede mere under stress eller angst. De er normalt lavet af blødt og åndbart materiale og kan fastgøres til tøjet ved hjælp af en selvklæbende overflade.

Det er vigtigt at bemærke, at sweat pads ikke er en erstatning for regelmæssig hygiejne eller brugen antiperspirant. De kan dog være et nyttigt supplement til din normale rutine for at forhindre svedpletter på tøjet.

Skulle du have lyst til at prøve dem, så forhandler Matas NOVETTES No Sweat Pads 16 stk.

Svedlugt

Se prisen her

*Indeholder reklamelinks*


Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/myglamclub.dk/public_html/wp-content/themes/Newspaper/includes/wp_booster/td_block.php on line 352

EFTERLAD EN KOMMENTAR